Træningskamp på kløvermarkens kunstgræs 21/3 2007 kl. 17.30:

Sundby KFUM (Serie 3) - CSC 1.Senior 3-5 (2-1)

Der var i store dele af kampen klasseforskel, selvom cifrene antyder noget andet.

Det jævnbyrdige slutresultat skyldes primært, at vi stadigvæk i perioder af kampene taber koncentrationen samt, at Sundby har DKs bedste serie 3 keeper....

Det var kun vores 5 træningskamp, hvor flere af vores kommende modstandere i turneringen snart er på det dobbelte antal, hvilket også ses på flere spilleres manglende kondition her få uger før sæsonstarten.

Vi startede som lyn og torden og kunne have været foran med tre stykker allerede efter 10 min, men måtte nøjes med 1-0 føring ved Jesper, som Morten fandt med en knivskarp diagonalbold i dybden. Det var da også en kold spand vand i ansigtet, at indkassere deres udligning efter et kvarter. Et mål som iøvrigt mere end lugtede af off side efter et Sundby kontra angreb. Helt grotesk var det, at gå til pausen med 1-2 efter et hav af chancer og næsten total spil dominans. Deres scoring sat ind i det 34min. efter et hjørnespark til bagerste stang, hvor vi hverken holdt aftaler eller i øvrigt virkede særligt koncentrede.

Vi ydede en skarpere indsats i 2 halvleg, hvor kamp billedet var det samme med os, som det klart bedste hold. Udligningen faldt efter 61 min, da Johan sendte Henrik O. afsted på højrekanten hvorfra han fandt Stefan i boksen. Vi kom foran på et godt gennemspillet kontra angreb i 69 min., hvor vores centrale midtbanespiller Jes afsluttede sikkert efter et langt dybdeløb. Bare 4 min efter lignede vi et bodega hold, da det blev 3-3 efter en situation, hvor organisationen pludselig var helt væk.

Nu kunne det pludselig gå begge veje, men træneren var for 2 gang i forberedelses kampene heldig/dygtig med en indskiftning af Christian i 75min og efter blot cirka 30 sekunder havde Christian serveret fra sin højrekant for Stefan i boksen, som scorede sikkert . Et mål som nærmest var en kopi af 2-2 mål denne gang var iscenesætteren af vores højrekant Noah, som iøvrigt virkede uhyggeligt træt på dette tidspunkt. afgørelsen faldt i 85 min da Jesper fra kanten af feltet lækkert drejede et frispark i kassen.

En bemærkning til kampen iøvrigt var, at vores 2 keepere, som fik en halvleg hver, faktisk ikke en eneste gang havde noget, der kunne betegnes som en redning.....

Startopstilling:
Kasper (46min. Nikolai), Morten, Johan, Henrik S., Brian (56min. Christoffer), Jes(A.), Janus, Noah, Henrik O. (75min. Christian), Jesper, Stefan.

Næste kamp:
Fredag 23 Marts på Kløveren klokken 19.30 mod FC Culpa

Se referat fra forrige træningskamp 11 marts: CSC - KFUM (serie 1).


Tilbage