Træningskamp på kløvermarkens kunstgræs 23 Marts 2007:

CSC - FC Culpa (Serie 2) 4-4 (0-2)

Mål:
0-1 16min. (FCC)
0-2 25min. (FCC)
1-2 47min. Noah
1-3 49min. (FCC)
1-4 68min. (FCC)
2-4 80min. Brian
3-4 85min. Filip
4-4 90min. Noah

Advarsel: Brian

Igen en kamp, der udstillede både vores styrker og svagheder og en kamp hvor vi viste meget høj moral samt en kamp, hvor Noah endelig trådte i karakter og tog det ansvar man må forvente af en så dygtig og rutineret spiller.

Vi lagde godt ud med meget boldbesiddelse i det første kvarter, men blev straffet hårdt for manglende vilje til tilbageløb, da en lang bold endte med, at en af deres centrale midtbane spillere fik en friløber på en lang bold 0-1. I det 19 minut fik Janus desværre en fiberskade i baglåret og Christoffer måtte på banen. Det betød en omrokering, hvor Henrik 0. gik ind på den centrale midtbane, hvilket han klarede flot.

Christoffer var dog ikke fundet helt på plads i venstresiden, og det udnyttede de til, at komme til indlæg fra højre. Et meget flot indlæg, som blev belønnet på smukkeste vis da en Culpa spiller helflugtede det i kassen.

Bagud 0-2 ved pausen efter en meget lige halvleg, hvor vi bl.a. havde et flot forsøg på overliggeren ved Brian. I 2 halvleg var vi klart det bedste hold og producerede et hav af chancer bl.a. var Christian tæt på en sjælden scoring med et godt skud på stolpen. Men forsvarsmæssigt taber vi stadigvæk hovedet som ved de to mål. 1-3 målet i en situation, hvor mindst 3 mand bliver tørret og, hvor situationen nemt kunne have været afværget meget tidligt med et "lille" frispark. Ved 1-4 scoringen går Morten helt gal af en høj bold, som hjulpet lidt af vinden ryger over hovedet på ham i en ellers tilsyneladende ufarlig situation, hvor vi står to forsvarsspillere med en Culpa angriber ved midlinjen, men det ender med en friløber og scoring.

Vi viste dog gennem hele kampen høj moral og blev fortjent belønnet med 3 scoringer i de sidste 10 min. 4-4 målet sat ind i 10 sekunder før slutfløjet, da vi endelig scorede efter en dødbolds situation, hvor Christian sparkede et hjørnespark lige ind i panden på Noah. Havde Stefan og Brian været lidt mere cool i et par andre situationer havde scoringen været et sejrsmål.

Startopstilling: Nikolai, Morten, Johan, Henrik S., Christian, Henrik O., Jes(A), Noah, Janus (19 Christoffer), Brian, Stefan (67 Filip)

Næste kamp: Søndag 1 april klokken 10.30 mod Lundegården (Hj.)

Se referat fra forrige træningskamp 21 marts: Sundby KFUM - CSC.


Tilbage