Træningskamp på Gemmas Alles kunststofbane 4 april 2007:

Tårnby 2.hold (serie 2) - CSC. Resultat: 3-5 (2-2)

En kamp, som mindede meget om kampen mod TFF med perioder med højt tempo, men også alt for unfair spil fra Tårnbys spil, som en uhyggelig ringe dommer ikke straffede. Vi fik en sejr, men også 3 skader med fra kampen her blot 8 dage før sæson start.

Tårnby lagde ud med højt pres fra start, men vi lod ikke stresse og tilspillede os allerede i de ti første minutter to kæmpechancer ved Henrik O. , som tørrede 5 modstandere, men afsluttede få centimeter udenom rammen, og Stefan, der aldrig fik afsluttet helt alene med keeperen.

Vores føringsmål faldt i 18 min da et langskud fra Jes havnede i fødderne på Brian, der tæt under mål var iskold. Vores andet mål faldt i det 26 min da Stefan serverede bolden udenfor deres højre hjørne af målfeltet til Henrik S. , der afyrede et diagonal missil op i det modsatte målhjørne.

Efter en halv times dominans mistede vi kontrollen over kampen, da vi lod os gå på af deres hårde spil og samtidig brugte alt for meget tid på, at skælde på dommeren.

Deres reducering var dog en gave, da et dårligt sparket frispark fra kanten af feltet i 38 min passerede gennem muren, hvor der mindst var en "kylling" . 2-2 målet var en faldt efter et hjørnespark, hvor de scorede på en 2 bold efter vi var alt for passive. Altså uafgjort ved pausen og et rystet og rasende CSC mandskab, som træneren måtte bruge hele pausen på, at få i mental balance og ikke på taktiske input.

Tre minutter efter pausen skete det der burde have knækket os totalt. Keeper Nikolai trillede kuglen lige hen i fødderne på en Tårnby spillede, som sparkede kuglen i kassen. Men vi kæmpede videre og i 56 min. modtog Stefan bolden med ryggen til mål på kanten af målfeltet og lavede en flot vending desværre ramte hans efterfølgende afslutning stolpen.

Udligningen faldt i et 66 min da en godt udfordrende Stefan blev nedlagt i feltet og Jes scorede sikkert på straffesparket. I det 74 min modtog Henrik O. et fortjent rødt kort efter gentagne gange, at have brokket sig over dommer kendelser samt udvist provokerende opførsel overfor modspillere.

Vores føringsmål faldt i 77 min. efter godt opspil i højre side, hvor Christian til sidst med et godt indlæg fandt debutanten Jimmie(ny fra Rikken FC) på bagerste stang.

5-3 målet faldt i 88 min da vi straffede et Tårnby hold i opløsning med totalt, at udspille dem i en situation, hvor Stefan fik dagens tredje assist og Brian blev dobbelt målscorer.

Startopstilling: Nikolai, Morten, Johan, Dimo, Christian, Henrik S., Jes, Thomas, Henrik O.(A), Stefan, Brian.

På bænken: Jimmie ind 46 min. Christoffer og Emil ind 66 min.

Rødt kort: CSC 74 min.

Gule kort: Tårnby 72 og 71 min.

Se referat fra forrige træningskamp 23 marts: CSC - FC Culpa.


Tilbage